Ordbog

Følgende ord i nogle af de mest brugte japanske ord i Karate. Bemærk, at der kan være flere måder at skrive et japansk ord med europæiske bogstaver. Dette skyldes at de japanske ord er “oversat” fra mundtlig til skriftlig. Der kan således være forskellige måder at tolke, hvordan et talt ord skal staves.

Det bør ligeledes bemærkes, at visse bogstaver kan skifte “lyd” alt efter om de står inde i et ord eller i begyndelsen. Det gælder f.eks.:

K bliver til g . Keri-waza (sparke-teknik) men mae geri (front-spark.)

T bliver til d . Tachi-waza (stillinger) men kiba dachi (ride-stilling.)

H bliver til b. Harai (at feje) men ashi barai (ben-fejning.)

Sh bliver til j. Shime-waza (stranguleringsteknik) men hadaka jime (“nøgen strangulering.”)

Bogstavet R udtales på japansk ikke rullende som på dansk, men nærmest som et L. Ligeledes er et U ofte næsten stumt, idet det “sluges,” når man siger ordet. F.eks. ordet shuto (håndkant) udtales sh’to eller storr.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

A

Age

Opadgående.

Age uke

Opadgående parade (jodan)

Ago

Hage.

Harmoni, koordination.

Aji

Høvding, leder, borgmester, fyrste.

Aka

Rød, rød kæmper

Anza

Skrædderstilling

Appaku

Tryk / pres mod sårbare områder.

Arigato

”Tak”.

Ashi

Fod/ben.

Ashi barai

Fod-/benfejning.

Atama-geri

Hovedstød/”skalle.”

Ate

At slå/ramme.

Atemi

At slå/ramme mod modstanderens sårbare områder.

B

Barai

se Harai.

Kobudo-våben. Lang træstav. Lige så høj som personen, der bruger den.

Bogu

Beskyttelsesudstyr

Bokken

Træsværd til træning.

Boku

Træ

Bosatsu

Buddhistisk helgen. Kaldes også Boddhisatva på indisk.

Boshi

Tommelfingeren

Krigskunst; martial.

Budo

Krigskunstens vej; fællesbetegnelse for de fleste japanske kampkunster.

Bugei

At have færdighed i kampkunst.

Buji

Ekstra følsomhed. At se, høre og føle et angreb på forhånd.

Buki

Våben.

Bunkai

”At nedbryde i detaljer,” at analysere. Fortolkning af Kata.

Bushi

Kriger, samurai.

Butsudo

Buddhisme

C

Cha

The.

Chi

1.Visdom. 2. Blod. 3. Naturlig energi, livsenergi. 4. Jord.

Chiisai

Lille.

Chikara

Styrke.

Chudan

Mellem niveau; den del af kroppen der ligger mellem hofte og skuldre.

Chusoku

Fodballen.

Dachi

se Tachi.

Dai

Stor, se Tai.

Dan

Niveau, trin, grad. Bruges om sortbælte-grader.

Dashete

Hurtigere.

At flytte/føre frem.

Dembu

Bagdel, rumpe.

1. Åndelig/spirituel vej. Se Michi. 2. Siden af kroppen.

Dojo

”Stedet til studie af vejen”; træningssal.

Dojo-kun

Etikette. Sæt af regler for opførsel.

Domo

”Tak” (uformelt.)

Domyaku

Arterie, pulsåre.

Dori

At gribe fange. Se Tori.

Dozo

”Vær så god,” ”vær så venlig.”

Ebi

Krabbe, krabbelignende.

Eda

Gren, kvist.

Eiku

Okinawansk for åre, Kobudo-våben. Også kaldet Kai på japansk.

Embusen

Mønster, det mønster man bevæger sig i, når man laver kata

Empi

Albue. Også kaldet Hiji.

Empi

Albue.

Eri

Revers, krave.

Fudo

Ligevægt, stabilitet, urokkelighed.

Fudo dachi

Benstilling med fødder som senkutsu dachi men benene som kiba dachi med vægten fordelt lige på begge ben.

Fukukoso

Solar plexus.

Fumi

At træde/stampe.

Fumikomi

Stampende spark; nedadgående hælspark. Også kaldet Kakato geri.

Furi

Sving.

Furiage

Opadgående sving.

Fusegu unyo

Defensive strategimanøvrer.

Futu-mono

Låret.

Gaeshi

Mod-, drejning udad.

Gaijin

Udlænding, ”barbar.”

Gakusei

Kyu-grad i Kobudo.

Gakusha

”Ærbar mand,” første Dan-grad i Kobudo.

Ganmen

Ansigtet.

Ganseki

Klippe, bjergstykke.

Garami

At sno, bøje.

Gashi

Sejrherre, vinder.

Gasho

Bedestilling.

Gatame

Anden stavemåde for Katame.

Gazu Mizune

Se med næsen. Meningen er at vende hovedet med næsen pegende mod målet således at begge øjne ser lige meget.

Lavt.

Gedan

Lavt niveau, den del af kroppen der er under hofterne.

Genki

Energisk, aktiv.

Geri

Se Keri.

1. Traditionel træningsdragt. 2. Retfærdighed.

Giri

1. Se Kiri. 2. Ære/moral der forpligter.

1. Styrke. 2. Fem (5.) 3. Japansk brædtspil.

Tallet 5.

Gomen nasai

”Undskyld.”

Goshin-jitsu

Selvforsvar.

Gugen

Begreb der bruges til at beskrive en person, der menes at være en reinkarnation af en kriger.

Guruma

Hjul, cirkel.

Gyaku

Modsat, omvendt.

1) Æg (på klinge) 2) Vinge 3) Otte 4) Tand.

Habu

Slangeart, der lever på Okinawa.

Hachi

Tallet 8.

Hachimaki

Pandebånd, svedbånd.

Hadaka

Nøgen.

Hah-ryu

De ting/elementer der karakteriserer en stilart.

Haibu

Ryggen.

Haikai

Destruerende/ødelæggende.

Haishu

Håndryggen.

Haisoku

Vristen, oversiden af foden.

Haito

Omvendt håndkant, siden af pegefingerknoen.

Hajime

”Begynd,” ”start.”

Hakama

Bukser med meget brede ben.

Hakkaku

Ottekantet.

Hakkaku-bo

Ottekantet bo.

Haku

Hvid.

Hana

1. Næse 2. Blomst.

Hanbo

Se Tanjo.

Hanbun

45° grader, diagonal.

Hanshi

”Familie-overhoved,” 9.dan og over.

Hantei

Spejlvendt.

Hanten-kan

90° grader, sidelæns.

Hara

Maven.

Haragei

Centralisering af energi i det lavere mellemgulv.

Harai

Fejende bevægelse.

Hasso

Sidelæns.

Hata

Flag.

Hayai

Hurtig.

Hebi

Slange.

Heiken

”Håndfladesiden” på en knytnæve.

Heikin waza

Balancerede teknikker.

Henka

Variation, varieret.

Hen-O

At reagere uden at tænke.

Heso

Navlen.

Heyo

Leopard.

Hidari

Venstre.

Hi-ho

Hemmelig metode.

Hiji

Albue, kaldes også Empi.

Hiki

Træk, trækkende.

Hikiashi

At trække benet tilbage efter et spark.

Hikimi

At svaje bagud.

Hikite

Den arm der trækker tilbage i et stød.

Hikitori

At fange.

Hineri

Vrid, drejning indad.

Hira

Almindelig, enkel.

Hiraken

Mellemste fingerknoer.

Hiraki

Åben.

Hirate

Håndfladen.

Hishige

Smadre, ødelægge.

Hitai

Panden.

Hito no Makiwara

Håndholdt makiwara, plethandske.

Hitosahi-yubi-ippon-ken

Pegefingerkno.

Hitosashiyubiipponken

Pegefingerknoen

Hittsui

se Hiza.

Hiza

Knæet.

Hiza gashira

Knæskallen.

Hiza mazuku rei

Knælende buk.

Hizo

De nederste par ribben, nederste del af torsoen.

Metode.

Honbu dojo

”Hoved-Dojo,” ”Central-Dojo.”

Hon-shin

Sindets kilde.

Honte

”Normal hånd.”

Hoppaken

Mongolsk kampkunst.

Ibuki

Hårdt, lydhørt åndedræt.

Ichi

Tallet 1.

Ichiban

Første, bedste, maksimale.

Idori

Siddende.

Igaku

Lægekunsten, medicinkunst.

In/Yo

Yin/Yang.

Ippon

Én, enkelt.

Iri

At gå ind, komme ind.

Ishi ude te

Et-hånds-makiwara, der holdes med en hånd og slåes på med den anden.

Isogi

”Fart på,” ”hurtigt.”

I-tsuku

At blive smittet af modstanderens passive attitude.

Jiju

Fri, ubundet.

Jiku

Akse, aksel.

Jime

se Shime.

Jin

1. Menneske 2. Godhed.

Jinchu

Vitalt punkt mellem næse og overlæbe.

Jishin

Selvtillid.

Jitsu

se Jutsu.

1. Højt 2. Kort stav målende fra gulvet og ca. til solar plexus.

Jodan

Højt niveau, fra skuldrene og op.

Jomyaku

Vene, blodåre.

Jotai

Overkroppen. Også kaldet Kami.

Jo-wan

Overarmen.

Blød, eftergivende, vigende. Ikke det samme som “slap.”

Tallet 10.

Juji

Kryds, kors.

Jukuren

Dygtighed, evne, behændighed.

Junpo

Naturlig.

Jushin

Tyngdepunkt.

Jutsu

Kunst, metode. Betegner oprindeligt kampmetoder der er beregnet til brug på slagmarken.

Jutte

Knippellignende våben ligesom Sai blot med én vinge/yoku.

Udøver, person. F.eks. Karate-ka.

Kachi

Vinder, sejrherre.

Kado Ido

Vinkel-bevægelse. At angribe/forsvare/bevæge sig i vinkler.

Kaeshi

Modbevægelse. Se Gaeshi.

Kaeshu

Modangreb.

Kaette

”Vend rundt,” Drej omkring.”

Kai

1. Forbund, forening, klub. 2. Åre til at ro med. Kobudo-våben. Kaldes også Eiku.

Kaishu

Den åbne hånd.

Kaiten

Hjul, cirkel.

Kakato

Hæl.

Kake

Krog, krog-bevægelse.

Kakemono

Aflangt billede til ophængning. Ofte at finde i en dojo.

Kaku

1. Hjørne, kant. 2. Over hovedet (f.eks. sving.)

Kama

Segl. Kobudo-våben.

Kamae

Positur, kampstilling.

Kamaette

”Indtag stilling!”

Kami

Ånd.

Kamidana

Lille husalter placeret ved shomen i en dojo. Stammer egentlig fra Shinto-religionen.

Kamiza

se Kamidana.

Kan

Forbund, forening, klub.

Kancho

Direktør, leder, bestyrer.

Kani

Krabbelignende.

Kanji

Japanske skrifttegn (af kinesisk oprindelse.) Et af de japanske skrift-alfabeter.

Kansetsu

Led

Kappo

Genoplivningsteknikker.

Kara

Tom, uden indhold.

Kasumi

”Tinding,” kileben.

Kata

1. Enkel, ene, solo. 2. Formøvelse, grundstenen i klassisk Karate. 3. Skulder.

Katame

Kontrollere, holde, holdegreb. Se også Gatame.

Katsu

Genoplivningsteknikker.

Kawashi

Parade, undvigelse.

Keiko

Træning.

Keito

”Kyllinge-hoved,” området mellem tommelfingerens mellem- og grundled.

Kekomi

Stødende spark.

Kempo

1. Japansk kampmetode med stærkt religiøst grundlag. 2. Japansk betegnelse for kinesiske kampkunster (Kung-fu, Wushu, Chuan-fa.)

Ken

1. Kno. 2. Sværd.

Keri

Spark. Staves også Geri, hvis det ikke er det første ord i navnet på en teknik.

Meget simpelt oversat som ”Indre energi, der kan kontrolleres af sindet/tanken.”

Kiai

”Møde/genforening med ånden,” kampråb.

Kihon

Basis (-træning/-teknik.)

Kime

Fokusering, spænding i kontaktøjeblikket.

Kin

Skridtet, genital-området.

Kiotsuke

”Gør klar,” ”Vær opmærksom.”

Kiri

Snit, hug.

Kissaki

Spids, od.

1. Lille, kort. 2. Gammel.

Ko Sensei

Benævnelse, der bruges af højeregraduerede sortbælter om laveregraduerede sortbælter.

Kobushi

Se Seiken.

Kogeki

Angreb.

Koken

Håndled.

Koken

Håndryg-siden af den bøjede håndled.

Kokoro

Sind, ånd.

Kon

Stav, kæp.

Kongo Ken

Gammelt træningsredskab. Oval træplade til balancetræning. ”Balancebrædt.”

Kontei

En stavs ender.

Koroshi

Dræbende.

Korui

Sort.

Koshi

Hofte.

Kote

Håndleddet.

Kote Aite

At absorbere og udholde smerte, kropskonditionering.

Tallet 9.

Kubi

Halsen.

Kumite

Kamp. Egentlig “at møde hænder.”

Kun

En organisations/skoles ed/løfte.

Kuruma

Hjul, cirkel.

Kusari

Kæde.

Kuzushi

Balancebrydning.

Kwai

Forbund, forening, klub.

Kyo

Mental blottelse, ”finte.”

Kyoshi

Kobudo-mestergrad.

Kyoshu

Kroppens vitale punkter.

Kyoshu-jitsu

Kunsten at angribe kroppens vitale områder.

Kyu

1. Bæltegrader lavere end sort bælte. 2. Japansk bue.

Direkte.

Mae

Fremad, front.

Maitta

Overgive sig, give op. ”Jeg overgiver mig.”

Maki

Rulle, sammenrullet genstand.

Makiwara

Traditionelt træningsredskab til optræning af hænder og fødder. Består af et lodret placeret bræt med polstret top.

Mate

”Stop,” ”Vent.”

Mattei

Overgive sig, give op. ”Jeg overgiver mig.”

Mawari

At dreje rundt.

Mawashi

Cirkel.

Mawatte

“Drej rundt!” ”Vend omkring!”

Migi

Højre

Mizu

Vand.

Mochi

At holde med hænderne.

Mokuso

Meditation.

Momo

Låret.

Monouchi

Klingen på en Sai.

Montei

Elev, discipel.

Moro

Dobbelt-.

Morote

Dobbelthånds-, tohånds-.

Moto

Midten, balancepunktet (f.eks. på en sai eller bo.)

1. Intethed. 2. Manglende, uden.

Mudansha

Ikke-sortbælte.

Mudra (indisk)

Symbolsk håndbevægelse.

Mushin

”Intet sind,” fri for unødige tanker.

Maai

Afstanden mellem 2 kæmpere.

Nagashi

Fejende bevægelse, at feje bort.

Nage

Kast. Eksempel: koshi-nage - hoftekast.

Naifu

Kniv.

Nakayubiipponken

Mellemste langefingerkno.

Nami

Bølge.

Naname

Skrå, diagonal.

Naotte

”Slap af,” ”Hvil dig.”

At ligge ned.

Nega

Interne, bløde kinesiske kampstile f.eks. Tai Chi.

Neko

Kat, kattelignende.

Tallet 2.

Nigiri

Greb, klem.

Nigiri Ishi

Traditionelt træningsredskab i form af en oval sten, der bruges til at træne klem og greb.

Nihon

To-, dobbelt.

Nippon

Japan.

Nobasu

At strække, udstrække.

Nogare

Blødt, lydløst åndedræt.

Noon Cha Kun

Se Nunchaku.

Nukite

Fingerstik.

Nunte

Kobudo-våben. Minder om en Sai, men med den ene vinge/Yoku vendende modsat den anden.

1. Stor. 2. Bruges foran ord i formelt/høfligt sprog.

Obi

Bælte.

Oesh

Forkortelse for ”Onegai shimasu”: ”Vær venlig at vise mig.” Bruges som hilsen, og som svar på, at man er indforstået med en besked.

Okinawa

”Rebet i oprørt hav.” Hovedøen i Ryukyu øgruppen.

Okuden

Skjult.

Omote

Yderside.

Oni

Djævel, dæmon.

Oshino

Massagekunst.

Otagai ni rei

”Buk for modstander/træningspartner.”

Otoshi

Styrt, fald.

Oyayubiipponken

Tommelfingerens forreste kno.

Rei

Buk, hilsen.

Reigi

Etikette, kodeks for opførsel.

Renmei

Føderation, forbund.

Renoji Dachi

Kort benstilling med fødder som et L, ca. en fods bredde mellem fødderne

Renshi

Kobudo-ekspertgrad.

Renshu

Træning.

Transcendens. ”Bestræbelse på overgåen af menneskelig formåen.”

Riken

se Uraken.

Rinzai

En af de 2 store Zen-buddhistiske retninger.

Ritsurei

Stående buk.

Roku

Tallet 6.

Ryo

Dobbelt-, to-.

Ryochi

”Intuitiv visdom.”

Ryu

1. Stilart, klan, system. 2. Drage.

Saika Tanden

Område 3-4 fingerbredder under navlen. Anses for at være stedet, hvor Ki lagres. Ligeledes kroppen tyngdepunkt.

Saiko

Højeste, maksimale, største.

Saki

Spids, od.

Sakki

”Dræberhjerte.” Viljen til at forvolde skade på sin modstander.

Sakon

Venstre stav på en Nunchaku.

Sakotsu

Kravebenet.

Samurai

”At tjene.”

San

Tallet 3.

Sankaku

Trekant.

Satori

Åndelig oplysning i Zen-buddhistisk forstand.

Sayu

Til siderne, højre/venstre.

Seiken

Pege- og langefingerknoerne på en knytnæve.

Seiryuto

”Oksekæben,” ærtebenet i mellemhånden.

Seito

Elev, studerende.

Sempai

”Ældre broder.” I Shuri-ryu en instruktør med brunbæltegrad.

Sen

Initiativ.

Senaka

Ryggen.

Sensei

”En, der har været der før.” Instruktør/lærer. I Shuri-ryu en instruktør med 1. til og med 5.Dan.

Seoi

At bære på ryggen.

Sesshoku

Kontakt.

Shi

Tallet 4.

Shiai

Kamp/dyst, ofte i betydningen turneringskamp.

Shiai-jo

Kampflade, kampareal.

Shichi

Tallet 7.

Shihan

”En, der leder vejen for andre.” I Shuri-ryu titel for 6. til og med 8.dan.

Shikisha

Leder, direktør.

Shime

Strangulering.

Shin

1. Krop. 2. Ånd, sind, attitude.

Shintai

Krop

Shinyo

At være til stede i øjeblikket, og være klar over, hvad der sker omkring én.

Shippai

Fejl, forsøg der mislykkes.

Shiro(i)

Hvid.

Shita

Lavt, ned.

Shizen

Naturlig.

Sho

1. Første. 2. Hånd.

Shorin-ji

Det japanske navn for det kinesiske Shaolin-tempel.

Shosen

Krig, kamp.

Shotei

Håndroden. Også kaldet Taisho.

Shu

1. At lære af tradition. 2. Hånd.

Shuto

Håndkant.

Sode

Ærme.

So-jutsu

Kunsten at kæmpe med spyd.

Soke

Grundlægger af et kampsystem eller en stilart.

Sokuto

Fodsålen.

Soto

1. Udvendig, yderside. 2. En af de 2 store Zen-buddhistiske retninger/skoler.

Sukui

Øsende, skovlende.

Sune

Skinnebenet.

Suwaru

”Sid ned,” ”Sæt Jer/dig.”

Tachi

1. Stilling. 2. Kobudo-ekspert-grad.

Tai

Krop, legeme.

Tai-sabaki

Undvigelser, at bevæge sig indenfor/udenfor modstanderens angreb.

Taisho

Håndrod.

Taiso

1. Opvarmningsøvelser. 2. Håndbevægelser.

Take

Bambus

Tameshiwara

Gennembrydning af diverse genstande med Karate-teknikker.

Tani

Dal, lavning.

Tan-jo

Kortere udgave af en Jo. Måler ca. fra udøverens fødder til hoften.

Tatami

Måtte traditionelt lavet af risstrå.

Tate

Lodret næve.

Tatsu

”Stå op,” ”Rejs jer/dig.”

1. Hånd. 2. Gammeldags betegnelse for traditionel Karate.

Teisoku

Siden af foden.

Teisoku

Kanten af fodsålen.

Tekko

”Tigerkløer,” Kobudo-våben.

Tekubi

Håndled

Ten

Himmel

Tettui

”Hammernæve,” knytnævens lillefingerside.

Sværd.

Tobi

Hoppende, flyvende.

Tode

Gammel betegnelse for Karate.

Toho

”Tigermunden,” området mellem tommel- og pegefinger.

Tomoe

Kolbøtte.

Tonfa

Kobudo-våben. Kaldes også Tui-fa.

Tora

Tiger.

Tori

Angriberen i en teknisk forklaring. Modsat Uke.

Tsubo

1. Krukke af ler til træning af fingre. 2. Akupunktur-punkt.

Tsuka

Håndtag, greb.

Tsuka gashira

Endestykket på håndtaget af f.eks. en Sai.

Tsuki

1. Stød (staves også Tzuki.) 2. Måne.

Tsunami

Flodbølge.

Tsurigane

Testikler.

Tsuyoi

Stærk.

Tui-fa

Se Tonfa.

Tzuki

Se Tsuki.

Tzuru

Trane.

Uchi

1. Slag. 2. Indvending.

Uchikomi

Stødende slag.

Ude

Arm.

Ude tate

Armbøjninger, armstrækninger.

Uke

1. Parade. 2. Forsvareren i en teknisk forklaring. Modsat Tori.

Ukemi waza

Faldteknik.

Undo

Øvelse.

Undo Chikara

”De 9 bevægende kræfter.”

Ura

Omvendt, modsat, baglæns.

Uraken

Seiken, når håndfladen vender opad.

Ushiro

Baglæns.

Uwagi

Jakken, der bæres som en del af den traditionelle træningsdragt (Gi.)

Yama

Bjerg.

Yamé

”Stop!”

Yari

Spyd.

Yawara

Den mindste af de 6 stave. Enderne rækker et par centimeter ud over knytnævens bredde.

Yoi

Klar, beredt.

Yoko

Side, sidelæns.

Yoshu

Hjælpetræner, person der assisterer en instruktør.

Yowai

Svag.

Yubi

Finger.

Yubi-saki

Fingerspids.

Yudansha

Person med sort bælte, Dan-bærer.

Zanshin

Koncentreret og urokkelig krop og sind under udførelse af en teknik..

Za-rei

Knælende buk.

Zazen

1. Siddende meditation. 2. Knælende stilling der bruges til bl.a. meditation.

Zori

Japanske sandaler.

Zubon

Bukser, der bæres som en del af den traditionelle træningsdragt (Gi.)

Århus Shuri-ryu Karate

Ordbog

Det bør ligeledes bemærkes, at visse bogstaver kan skifte “lyd” alt efter om de står inde i et ord eller i begyndelsen. Det gælder f.eks.:

A

B

C